Detroit-technoens pioner Juan Atkins er død, 64 år gammel

Juan Atkins, en af arkitekterne bag Detroit-techno, er død lørdag den 31. oktober 2026, 64 år gammel, efter et hjerteanfald. Han blev fundet på et hotelværelse i Mexico City få timer før et klubjob, hvor han skulle have spillet.

Siden nyheden kom, har hyldesterne væltet ind på de sociale medier. Laurent Garnier og Kevin Saunderson har reageret, det samme har David Holmes, Ellen Allien, Thomas Fehlmann og Dave Clarke. Clarke samlede det i én linje: »Juan var læreren«. Saunderson mindede om Atkins' rolle i tilblivelsen af hans første single, Triangle of Love, udgivet på Metroplex, Atkins' eget label.

Deep Space – eller techno, før den fik et navn

Det begyndte i 1972, da faren købte hans første guitar, den gang han var ti år. Snart veg de traditionelle instrumenter for maskiner. Sammen med Kevin Saunderson og Derrick May, venner fra skolen i Belleville, dannede Atkins i 1979 kollektivet Deep Space. Trioen læste futurologen Alvin Toffler, hvis The Third Wave (1980) har et kapitel om »Techno Rebels«.

På et community college mødte Atkins Richard 'Rick' Davies, og sammen startede de Cybotron, et navn sammensat af 'cyborg' og 'cyclotron'. Lyden skrællede funken ind til benet og satte den op mod synthesizernes kulde, med George Clinton og Kraftwerk som pejlemærker. Den lokale radiostation WGPR og dj'en The Electrifying Mojo bakkede projektet op. Alleys of Your Mind og Cosmic Cars, udgivet på Deep Space, som da var blevet et label, solgte henholdsvis 10.000 og 15.000 eksemplarer.

Cybotron, Fantasy og de første skuffelser

I 1981 skrev Cybotron kontrakt med det californiske label Fantasy. Albummet Enter fulgte i 1983, indspillet hjemme hos en vens forældre. Guitarer, funkrock-teksturer og antimilitaristiske tekster står side om side med de hypnotiske, industrielle motiver i Clear, der lagde grunden til Motor Citys techno-DNA.

Atkins brød sig ikke om den rockprægede, næsten new wave-agtige retning på opfølgeren, singlen Techno City, og sagde det ligeud:

Jeg var imod den plade. Det er en fantastisk plade, men det var ikke den rigtige til at følge op på Clear.

Model 500, Metroplex og 'The Originator'

Atkins fik efterhånden en stribe aliasser: Infiniti, Audio Tech, Output, Red Parrot og først og fremmest Model 500, en rendyrket maskinidentitet, der lod ham undgå enhver 'etnisk betegnelse'. I 1985 bearbejdede han et nummer, der oprindelig var tænkt til Cybotron, No UFO's, som blander Parliaments rumbilleder og science fiction med mistro over for en udenjordisk tilstedeværelse.

Dernæst grundlagde han Metroplex Records, et selvstændigt skridt, som fik hans jævnaldrende til at følge efter: Kevin Saunderson startede KMS, Derrick May Transmat. Labelet skubbede til de rytmiske strukturer, der nu hvilede på fire slag pr. takt, og fik landsdækkende hits med Eddie Fowlkes' Goodbye Kiss. Undervejs fik Atkins to tilnavne: 'Obi Juan' og 'The Originator'.

Han holdt aldrig op med at give det videre. »Man må vise folk, hvor techno kommer fra,« sagde han til Le Monde i maj. Han blev også ved med at forny musikken, som med Techno Music i 1988, hvis insisterende beat bygger på gentagelsen af to sætninger. Les Inrockuptibles fulgte hans karriere i en artikel, der udkom den 2. november.